Mere om oplevelsen

På dette kursus bygger vi videre på de teknikker du har lært på køreteknik 1. Udfordringen til dig er skærpet i forhold til Køreteknik 1 og resultatet er, at du bliver en endnu bedre og mere sikker bilist.
 
Køreteknik 2 er et 6 timers kursus. Her får du en grundig teoretisk gennemgang af bilens teknik så som ABS, ESC osv. hvordan teknikken fungerer og ikke mindst, hvordan udnytter du den nye teknik optimalt. Teorien afvikles som power point præsentation, med billeder og video klip. Du får ligeledes en grundig teoretisk gennemgang af de korrekte bremse og styre teknikker. Ligesom vi på dette kursus arbejder med svingteknik og ideallinier. Vi gennemgår selvfølgelig også de manøvrer vi skal træne i praksis ude på banen.
 
Når du kører på banen, har du radiokontakt med en af vores erfarne instruktører. Hver enkelt manøvre bliver grundigt gennemkørt, så du - den dag det bliver alvor ude i trafikken - har teknikken liggende på rygmarven og har et mentalt overskud, der gør, at du klarer dig ud af situationen.
 
Se mere på www.fdmkøreteknik.dk . Tilmelding kan ske ved at kontakte os på
telefon 86 85 33 22.

Gavekortet er gyldigt 3 år fra udstedelsesdato. 

Husk at logge ind for at få din medlemsrabat.