Mere om oplevelsen

Bemærk - Dette arrangement inkluderer en sandwich, en øl/ vand samt kaffe. Dørene åbner kl. 18.30.

BONDERØVEN

I den populære tv-serie følger man Bonderøvens daglige liv på Kastaniegården på Djurs. Dyrene bliver passet og slagtet, der bliver bygget og repareret - og det hele skal helst ske ved håndkraft. Drømmen er at kunne drive et selvforsynende landbrug og dermed opnå et mere enkelt liv.

Programmet 'Bonderøven', som startede på DR2, var en af kanalens største succeser nogensinde. Denne succes blev ikke mindre, da programmet blev flyttet til søsterkanalen DR1 og opnåede rekordhøje seertal. 

Derudover udgav Frank Erichsen i 2011 bogen 'Det enkle liv - skridt på vejen mod selvforsyning', der senere i 2013 blev fulgt op af bogen 'Det enkle liv - flere skridt på vejen mod selvforsyning'. Her giver Bonderøven et bud på, hvordan man nærmer sig det enkle liv, hvilket også vil være omdrejningspunktet til dette foredrag - nemlig hvordan man opnår et godt liv gennem selvforsyning.

Med Frank Erichsen får du en inspirerende aften med en autentisk og populær foredragsholder, der sætter hverdagen i perspektiv og giver dig opskriften på, hvordan man kan leve det enkle liv. 

Der vil være mulighed for at stille Frank Erichsen spørgsmål til foredraget.

Husk at logge ind for at få din medlemsrabat.