Mere om oplevelsen

OBS! Når du trykker på "Korsbæk", kommer du ind på Korsbæk på Bakkens hjemmeside. Når du køber dine billetter, skal du skrive "FDM" under "Firma".

Oplev den særlige stemning fra Lise Nørgaards klassiker "Matador" og besøg Korsbæk på Bakken, hvor du blandet andet kommer ind og ser Varnæs' dagligstue, Lauras køkken samt hører sjove historier om både Matador og Korsbæks tilblivelse. Byvandringen tager jer på en tidsrejse tilbage til 1930'erne, hvor I kan opleve et stykke af Danmarks historie helt tæt på.

Kl. 15.00 eller kl. 17.00: Byvandring
Velkomstdrink i Algade
Kl. 17.00 eller kl. 18:30: Spisning i Postgaarden med tre retters klassisk menu

- Røget tun med aspargessalat
- Langtidsstegt landgris, serveres med bagt tomat, mos af rodfrugter,kraftig skysauce og dagens kartoffel
- Rødgrød med fløde

Alle som deltager i byvandringen vil modtage en gave.

BUTIKKERNE I KORSBÆK
Når arrangementet er slut, kan I slentre en tur ned af Algade, hvor I kan gå på opdagelse i Korsbæk butikken. Her kan købes særlige og udvalgte ting fra tidsperioden og fra serien Matador, og på hylderne kan I blandt andet finde tinlegetøj, flotte kort, smukt service og en masse andre fine effekter.
I kan også nyde duften af friskbagt bagværk i Andelsbageriet, hvor I blandt andet kan købe en lækker, fyldt mariebolle eller måske et stykke kringle. Hvis skægget trænger til at blive trimmet, kan man få en rigtig barbering med skum og kniv hos Frisør Mester Nicolaisen.

PRAKTISKE INFORMATIONER
Vi garanterer, at Korsbæk på Bakken er en hyggelig oplevelse for hele familien. Dog er det ikke muligt at have en barnevogn eller klapvogn med på byvandringen af hensyn til brandsikkerheden. Derudover er adgang i elektrisk kørestol og minicrosser af sikkerhedsmæssige årsager begrænset. Der er således ikke adgang til Katrines Gaard, Hos Varnæs samt i Lauras Køkken med minicrosser.
Korsbæk på Bakken ligger på hovedstrøget Peder Madsens Gang, som er tæt på hovedindgangen ved Bakkens parkeringsplads.

FORBRUGER - OG KØBSINFORMATION
FDM er alene formidler af salget af billetter til byvandringen. Billetten sælges gennem ekstern partnere, og disse er ansvarlige for eventuelle fejlagtige eller mangelfulde informationer eller betingelser ved køb af billet på partners hjemmeside.