Mere om oplevelsen

OBS! Billetterne til denne forestilling er A-billetter.
Billetten inkluderer én drink (øl, vand, kaffe/the) i Ringsted Kongrescenters bar i foyeren inden forestillingen.

FIFTI-FIFTI er Andreas Bo tredje comedyshow.

Det bliver også det sjoveste, lover han. En perfekt og velkendt blanding af parodier, stand-up, musik og alt det som publikum kan lide ved Andreas: Det uforudsigelige, evnen til at gribe nuet og lade sig inspirere af tilfældet.

Og hvad med titlen FIFTI-FIFTI? Er det en stavefejl vil nogle spørge? Nej - det er Andreas Bos hyldest til den fynske dialekt, han er vokset op med. Men det er også spændingen ved en situation, der kan gå to forskellige veje. Bliver det en dreng eller en pige, skal man køre til højre eller venstre, er man købt eller solgt?

Vi kender ikke udfaldet af showet, men det bliver sjovt, og der er vel i hvert fald 50% chance for at det bliver plat.